Respons

Den 16. september 2015 skriver Landsforeningen følgende svar til Søren Brostrøm:

 

Kære Søren Brostrøm
 
Tak for fremsendte.

Produkt resumeet du har sendt er kendt for os og det besvarer ikke det spørgsmål vi har stillet.
 
På mødet i Sundhedsstyrelsen den 19. august, blev der fremhævet at HPV vaccinen på nuværende havde forhindret 1400 dødsfald.
 
Dette faktum blev kritiseret af en af mødedeltagerne. Hans påstand var, at der var evidens for reduktion i antallet af kønsvorter og reduktion i antallet af HPV 16 og 18 virus infektioner, men at der ikke er evidens for at HPV vaccinen har forhindret 1400 dødsfald. 
Lægen påstod at HPV Vaccinen nu var gået ind i en åben, ukontrolleret studiefase og at der ikke er tilstrækkeligt kendskab til hvordan virus har indflydelse på vores immunsystem. Hans påstand er, at der ikke er evidens for at vaccinen har sparet 1400 menneskeliv.  
 
Denne bemærkning reagerede du på, ved at udtale, ”Det er jeg fuldstændig uenig i – At vaccinen forebygger livmoderhalskræft og dermed også død af livmoderhalskræft, det  er bevist så godt som det overhovedet kan lade sig gøre på det her område. Effekten af de her vacciner er bevist bedre end for mange andre vacciner ”
 
Vi vil derfor bede dig fremsende dokumentation for at HPV vaccinen har forhindret 1400 dødsfald?  
 
Venlig hilsen
 
Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte
www.hpv-bivirkningsramte.dk